<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0">
<channel><generator>iloblog 1.0</generator><title>noveller Feed</title><link>http://noveller.red-door.dk/</link><description></description><item><title>Nannette var himmelfalden</title><link>http://iloapp.red-door.dk/blog/noveller?Home&amp;post=17</link><description><![CDATA[  Nannette var himmelfalden. Helt uventet var hun fanget af en herskerinde, der virkelig selv ville noget med hende. Hun havde betalt herskerinden, hvad hun havde krævet. Det blæste herskerinden på. Nannette stod fuldstændig nøgen, og hendes tøj var låst ned. Hun ville ikke kunne få fat i det og gå. Hun var fanget i en fælde, hun i drømme altid havde ønsket sig. Nu kunne herskerinden gøre med hende, hvad hun ville. Nannette har aldrig glemt denne situation med tøjet låst nede. Det var hendes første møde med en virkelig domina. 
 ”Hvad skal du i morgen?” spurgte Madame. ”Jeg skal på arbejde!” svarede Nannette, og det var sandt. 
 ”Det kan du ikke!” svarede Madame. ”Du skal blive her i nat! Jeg skal bruge dig! Du kan begynde med at gøre rent! Alt støv skal væk! Alle gulve skal vaskes! Jeg har en stuepigedragt til dig. Den får du ikke! Du skal være nøgen. Der kommer gæster, der uden tvivl gerne vil ligge med en nøgen pige som dig! De skal kunne se den vare, de køber! Jeg har sat din krop er til salg for hver den, der vil have den. Bare for en times tid. Og kom så i gang med rengøringen! Du skal ikke tro, du kan komme her uden at gøre gavn! Og der skal rene lagner på sengen, for at de kan ligge ordentlig med dig!” 
 Nannette gjorde meget ud af det. Hun turde ikke andet. Hun støvede af. Hun vaskede gulve og tørrede panelerne af og hun redte Madames store seng. 
 Madame overvågede hende, men havde ind imellem besøgende, så Nannette var alene. Med den store seng ved siden af. Så hamrede hjertet i brystet på hende. Hun anede, at der blev forhandlet om hendes krop. 
 Nannette var grædefærdig, hun var kommet ud i noget, hun slet ikke kunne klare. Hun blev misbrugt på det groveste. Hun skulle holde hele huset i stand som stuepige. Samtidigt skulle hun være til rådighed for alle de mænd, Madame kunne sælge hendes krop til, og hun havde en krop, der var nem at sælge, blot prisen var rimelig. 
 Omsider kom Madame ind. ”Du har gjort det pænt!” sagde Madame. ”Kunne du ikke tænke dig at blive min faste slavinde?” Ingen mænd havde budt højt nok til at få hende. Men det kunne hurtigt ændre sig. 
 Den nat sov Nannette for fødderne af sin herskerinde i den store seng. Stadigvæk helt nøgen. Så ringede vækkeuret. 
 ”Du skal på arbejde!” sagde Madame søvnigt. ”Op med dig!” Madame stod også op. ”Har du tænkt over mit tilbud?” spurgte Madame? Vil du være min faste slavinde?” 
 Nannette lagde sig pænt på knæ foran sin herskerinde. ”Må jeg godt få mit tøj?” spurgte hun. ”Jeg stillede dig et spørgsmål!” sagde Madame. ”Jeg forventer dit svar!” 
 ”Må jeg godt få mit tøj?” spurgte Nannette igen. Og så fik hun det. Men Madame ville virkelig godt have beholdt hende. De havde ligesom kemi sammen, og Nannette havde slikket hende imellem benene om natten, Helt af sig selv. 
 Da Nannette var klædt på, tillod hun sig et enkelt spørgsmål, inden hun gik. ”Ville De virkelig have solgt min krop, hvis Deres besøgende havde budt højt nok?” 
 ”Nej sagde Madame!” 
 ” Selvfølgelig ikke!” 
 ”Det spørgsmål var slet ikke oppe. Det kunne jeg aldrig have gjort, uden at du var min faste slavinde. Men så kunne jeg også godt have gjort det! Så ville det have været naturligt!” 
 ”Men jeg fik gjort rent! Og du fik hele oplevelsen! Og så er det tid til at komme på arbejde! Du kan ikke sige, du ikke fik noget for pengene! Jeg håber, du har lært noget af det, men ville godt have beholdt dig! Jeg kunne godt lide dig!” 
 Nu har Nannette over Internettet fundet Madame ll. Nu er hun virkelig kommet på den rette hylde og føler sig først nu rigtig seksuel lykkelig. Det kan ikke være bedre. 
 Tusinde tak til Madame ll. 
 Men også en tak til den ukendte herskerinde, der i sin tid gav Nannette et godt skub på vejen til at realisere sine seksuelle drømme.  
 Nannette kender hende ikke. 
 Måske findes hun i kredsen omkring Madame ll. og genkender historien, når hun her læser den her - - - 
 ]]></description><pubDate>Sun, 17 Oct 2010 19:37:40 +0200</pubDate><category>noveller</category></item><item><title>Tankerne kom og gik </title><link>http://iloapp.red-door.dk/blog/noveller?Home&amp;post=16</link><description><![CDATA[  Tankerne kom og gik gennem Nannettes hoved. Madame ll var mere spændende, end Nannette nogensinde kunne have forestillet sig det. Ikke blot interessant. Men virkelig spændende, så Nannette fik ”Sommerfugle i Maven”, som man kalder det. 
 Nok havde Nannette i sin afrettelse smagt ridepisken i sin bagdel mere end én gang, men det var for intet at regne i forhold til den flodhestepisk, der hang på væggen hos Madame. Den kunne flå en pige totalt. Blot synet af den skabte frygt og respekt hos Nannette med hendes viden om, at Madame havde Hemmelige Loger med ”Afrikansk Dressur” af slavinder. Madame måtte være stor. Uden tvivl den største af alle. Solen over alle Sole. Gudinde over alle sadomasochismens små afguder. Madame måtte være tilbedt af tusinder. 
 Hvor mon de lå, Madames Hemmelige Loger, hvor alt kunne ske i sadomasochismens hellige navn? Her i landet? Eller i andre lande? Det var ikke piger, der bare kunne gå hjem bagefter. Så meget var sikkert. De var virkelige slavinder, der ingen frihed havde på nogen måde. Det tiltalte Nannette. Hendes køn reagerede på det som med de dresserede negerpiger fra Afrika, der kunne ydmyges til total lydighed. 
 Nannette kunne ikke sove om natten ved tanken om sådanne steder, hvor nøgne piger blev brugt til alt. Og dresseret til alt. Nannette onanerede efter det. Hun så op til Madame, beundrede Madame og respekterede Madame og elskede i virkeligheden Madame for det, hun stod for. Men hvordan komme ind i De Hemmelige Loger? 
 Madame havde mange slavinder som Nannette. Hvorfor var de ikke gået videre til De Lukkede Loger? Måske kunne man ikke selv søge? Blandt sine slavinder skulle Madame nok selv finde dem, der var egnede til at komme ind? At have seksuelle drifter til underkastelse var ikke nok i sig selv? Så kom Nannette i tanke om de piger, der blev kørt særlig hårdt. Som intet måtte have, end ikke deres egne penge, og som intet måtte foretage sig uden at spørge først. 
 Var det noget, de piger seksuelt kunne lide og havde behov for? Dominans i særklasse? Eller var det et led i udvælgelsen? Madames bedømmelse af dem? Nannette kunne tænke, at der var sammenhæng i disse ting. Nannette var aldrig blevet spurgt. Hvorfor ikke? Svaret kunne være, at de først skulle vise sig værdige til det. Og modne. 
 Madame havde det samme princip med at brændemærke sine slavinder. De skulle først være værdige til det. Ikke enhver slavepige kunne bære Madames brændemærke dybt i sit kød som dyr på markedet. De skulle ønske at blive brændemærket som en tilbedelse af Madame. Og de skulle være værdige til det. Det var Madames niveau. Nannette beundrede hende. Det samme gjorde sig nok gældende hvad angik Madames Loger. Madame ville selv føre de slavinder ind, hun vurderede, var brugbare til det hele, ganske som i Marquis de Sades bog.  
 ]]></description><pubDate>Sun, 17 Oct 2010 19:35:04 +0200</pubDate><category>noveller</category></item><item><title>Afslutning.</title><link>http://iloapp.red-door.dk/blog/noveller?Home&amp;post=15</link><description><![CDATA[  Men det var sadisternes dag den dag i den lukkede loge. Her spillede man ikke som i poker med kort, jetons eller på anden måde med rede penge. Som man på galopbanen spillede på heste, spillede man her på nøgne piger, der blev drevet til det yderste. Og det var store beløb, der blev sat på hver pige. Det var spændende, og det var underholdende, for pigernes ridt kunne vare i timer. 
   
 Var en pige sat på træhestens knivskarpe æg, var der stadigvæk stigbøjler, hun kunne have fødderne i og lette trykket fra sit skød. Men så var det, at hendes skamlæber blev sømmet fast, og stigbøjlerne fjernet. Hele hendes vægt hvilede nu kun på hestens knivskarpe ryg med benene hængende frit ned på hver side af hesten alt for skrå og glatte flader. Alligevel. Det kunne pigerne godt tåle, selvom de allerede følte smerter. 
   
 Der var god tid til det hele, og forsamlingen fulgte med i alle detaljer. Som på galopbanen kunne man også her gå helt tæt på de nøgne piger, der sad på hestene for at bedømme dem, før man satte penge på dem. Én af dem havde kastet hovedet helt tilbage for på den måde at bekæmpe smerten fra sit skød. På en anden kunne man se hendes smukke, slanke mave bevæge sig i dybe vejrtrækninger for på den måde at overvinde smerten fra hendes allerede lemlæstede skød. 
   
 Dette var dog kun fremvisningen af pigerne, mens alle blev opfordret til at sætte flere penge på dem. De fik en tømme i hånden fra bidslet på hesten og så virkelig ud som rigtige små beridere. Det egentlige ridt var slet ikke begyndt endnu. Der skulle meget mere til, før fødte sadister kunne være tilfredse, og det skulle de få. 
   
 Der skal lodder om benene, lød det fra de ophidsede tilstedeværende. Deres egen vægt er ikke nok! De skal virkelig vide, hvad det vil sige at ride træhest! Og det fik de. Om anklerne fik de spændt poser, hvori man kunne lægge brosten, som kunne forøge deres vægt med mere end det dobbelte af deres egen. Op til tre gange deres egen vægt. Det kunne pigernes kød ikke holde til. Hestens knivskarpe ryg begyndte så småt at arbejde sig op i pigernes underliv. Selv lukkemusklen i deres bagdel blev nu berørt, og pigerne skreg. Til gengæld var der nu noget ved at være sadist. Flere af dem gik ud for i smug at onanere. Det var vidunderligt at se slavinder blive behandlet på den måde. Man elskede at se ødelagt kød. Pigernes blod fra deres ødelagte mellemkød sivede allerede ned ad hestenes sider. Det var helt, som det skulle være. Billedet var totalt. Men stadigvæk. Det egentlige ridt var slet ikke begyndt endnu. Hestene stod stille. 
   
 Så kom det. Da alle havde bedømt de nøgne piger på nærmeste hold og også havde følt på dem og gjort deres indsatser, kom befalingen: Start Ridningen! Den befaling udløste et hav af piskeslag over de nøgne pigers rygge. De blev tævet til at glemme alt om deres skød for med deres underliv at sætte hestene i bevægelse. Og hestene kom i bevægelse. I fuld galop, for pigerne blev desperate for at undgå de frygtelige slag af alle slags piske. Fra ridepiske til flodhestepiske, der kunne svøbe sig om hele kroppen for at tage bryster og brystvorter med i frygtelige slag. 
   
 Pigerne var desperate og vidste intet mere. Kun at deres skød nu var ligegyldigt. Piskeslagene var alt. Pigerne blev drevet til afsindighed. I et forrygende ridt af blod og smerte og træthed blev pigerne drevet til det sidste. Hestene gyngede på deres vanger, som havde de aldrig bestilt andet. Det tog timer, hvori tilskuerne var i ekstase. Pigerne græd af træthed, men blev tævet til at fortsætte til forsamlingens jubel. De red i et hav af blod og smerte. Deres skød var for længst revet op. Helt op i underlivet måske, men piskene gjorde deres arbejde, så ingen pige turde holde inde. Pigernes blod drev ned ad hestenes sider. Tilskuerne var vilde. De kunne ikke få nok. Med tilråb krævede man at drive pigerne endnu videre. 
   
 Nannette havde fået nok. Hun ville ikke se mere. Hun vidste, at nu ville pigerne falde fra en for en af simpel træthed, så end ikke de mest perverse piske kunne drive dem længere. Kun én ville blive tilbage til ære for sin besidder. Det kunne så være en Master eller en Herskerinde. 
   
 Yvonne var lige glad. Hendes trusser var våde fra hendes skede, men hun oplevede det ikke, som sadisterne gjorde det. Hvor ville Nannette gerne have været en af de piger, der blev tævet til at ride til det yderste. Nannette var masochist og var helt væk i tanken. Hvor ville det have været vidunderligt at blive tævet af sin egen Herskerinde til at give sig hen på den måde. Nannette forestillede sig hvorledes det ville have været, om det havde været Madame LL, der havde drevet hende frem på den måde. Nannette anså Madame LL for næsten at være sin Gudinde. 
   
 Det afsindigt vilde ridt med nøgne slavinder gjorde et uudsletteligt indtryk på Nannette, hvori sadistiske mænd gamblede om, hvilken pige, der kunne holde ud længst. Formuer stod på spil. Nåde var et ukendt ord. De skulle drives til det yderste. Og blev det. 
   
 Nannette tog hjem igen for at fortælle Madame, hvad hun havde oplevet. Slavinder, der kun var kød. Intet andet. Der var end ikke det mindste menneskelige træk i det. Det var slagtekød og penge det hele. 
   
 ”Det ved jeg!” sagde Madame. ”Hvad havde du forestillet dig?” spurgte Madame, da Nannette vendte hjem. ”Tror du, du var nede på sommerferie? Du er en lille naiv størrelse!” 
   
 ”Nej!” sagde Madame. ”Jeg har allerede bestilt de første heste til mit eget brug! De bliver lavet til mig i Tyskland som tro kopier af dem, du har set. De kommer om nogle måneder. De skal laves i hånden med alt tilbehør”. 
   
 ”Du skal ride dem alle til! Du skal være min lille berider! Så vil jeg udfordre alle på Internettet til at duellere med dig eller bare overvære duellen imod betaling. Og der vil også kunne sættes penge på jer. Væsentlige beløb!” 
   
 ”Jeg er sikker på, du vil gøre mig ære! Du vil vinde over dem alle!” 
   
 Nannette lå nøgen på gulvet og hørte Madames ord. Hun vendte sig om, trykkede sit ansigt imod gulvet og svarede som en sand slavinde kun kan svare: 
   
 ”Ja! Madame!” 
   
 Andre ord findes ikke i en slavindes ordbog. 
   
 Nannettes drøm fra Tyskland skulle til at gå i opfyldelse - - - 
 ]]></description><pubDate>Sun, 17 Oct 2010 19:33:03 +0200</pubDate><category>noveller</category></item><item><title>Nannetttes tanker </title><link>http://iloapp.red-door.dk/blog/noveller?Home&amp;post=14</link><description><![CDATA[  Nannetttes tanker gik endnu videre til hendes helt unge dage, hvor hun også havde været en eftertragtet pige, der sagde nej til alle tilbedere. Nannette havde ikke selv været spor bedre end Madame, for Nannette havde drifter, ingen andre kendte. 
 Nannette husker klart, hvorledes hun første gang vovede sig ind på en såkaldt massageklinik. Hun vidste godt, det ikke havde meget med massage at gøre. Hun var flov ud over alle grænser, men hun overvandt sig selv og gik ind. 
 Nannette blev mødt af en meget sød og velmenende ung pige. Ikke et ondt ord om hende. ”Hvad er du til?” spurgte hun. ”Hvad vil du have lavet?” 
 ”Jeg vil ikke have lavet noget!” svarede Nannette. ”Jeg ville bare lige se!” Og det var så rigtigt, som det var sagt. ”Du er altid velkommen en anden gang!”, sagde den unge pige smilende og lukkede døren op for hende stadigt med et stort smil. Det var Nannettes første oplevelse på det erotiske område. 
 Nannette var let forvirret. Hun havde ventet sig noget andet. Dette var jo bare som at gå i Brugsen. Sige, hvad man ville have gjort, betale og få varen leveret. Helt efter bogen. Det var slet ikke Nannete. Hun havde helt andre seksuelle drifter. Hun ville voldtages. 
 Ud fra annoncer prøvede Nannette også andre såkaldte klinikker og kom herigennem længere ind i Det Sorte Univers. ”Klæd dig nøgen!” kunne en såkaldt Madame befale. ”Læg dit tøj på stolen der!” Nannette adlød, men tøjet blev helt inden for Nannettes egen rækkevidde. Hun kunne bare tage det på igen, hvis hun selv ville. Nannette følte, det hele blot var et skuespil for galleriet. Nok skulle hun lægge sig på knæ for en såkaldt herskerinde, men denne såkaldte herskerinde følte sig bare frem til, hvad Nannette selv kunne ønske sig og gik ikke et skridt videre end til det. Nannette fik, hvad hun havde betalt for. Ikke for en krone mere. Der var intet, den såkaldte herskerinde selv ville med en sød pige som Nannette. Og tænk, hvad hun kunne være brugt til. 
 Alligevel kunne det være gået galt for Nannette, for den dag løber hun ind i en herskerinde, der også vil noget selv. Mere end Nannette havde forestillet sig. 
 ”Tag dit tøj af!” befalede denne ukendte herskerinde. På hendes stemme kunne Nannettes natur straks mærke, at der nu var tale om noget andet. Nannette gjorde som befalet. ”Giv mig det!” var herskerindens korte befaling. Nannette begyndte at blive klam imellem benene. Dette var noget nyt, der mere talte til Nannettes instinkter. Så tog Madame tøjet fra Nannette for at lægge det ned i en stor, norsk dragkiste, der stod langs den ene væg. Så satte Madame låsen i. 
 ”Her er det mig der bestemmer!” sagde Madame. ”Jeg bestemmer, når du kommer! Og jeg bestemmer, når du går! Forstået!” 
 ]]></description><pubDate>Sun, 17 Oct 2010 19:31:12 +0200</pubDate><category>noveller</category></item><item><title>Nysgerrighed er en piges værste dyd</title><link>http://iloapp.red-door.dk/blog/noveller?Home&amp;post=13</link><description><![CDATA[  Nysgerrighed er en piges værste dyd, siges det. Sådan var det også for Nannette. Nu, da hun var alene i rummet, turde hun godt rejse sig op for at løbe hen og lytte ved døren. Hendes bare fødder gav ingen lyd fra sig. Nogle af pigernes skrig var fuldstændig hæse. Hvad foregik der? Nannette vovede at åbne døren, hvad ingen anden slavinde nogensinde ville have vovet. Men Nannette var nøgen og på bare ben og hurtig som en lille Gazelle. Hun skulle nok uden en lyd komme på plads, hvis noget uventet skulle vise sig. 
   
 Så blev Nannette klar over, hvorfor pigerne skreg så hæst. Madames pisk ramte dem med fuld kraft i skødet. Der var ingen tvivl længere. De skulle bruges til Madames træheste. Ellers piskede man ikke en pige i skødet. En piges skød var for værdifuldt på anden måde. 
   
 Nannette listede ind på sin plads på gulvet igen. I dette øjeblik var hun den mest lydige lille slavinde i hele verden. Hun var hundeangst. Men hvor blev pigerne af, når de blev revet af træhestene, fordi de ikke længere havde kræfter til at vinde? Det spørgsmål spøgede stadigvæk i Nannettes hjerne. Man så dem aldrig mere! 
   
 Pigerne holdt op med at skrige. Madame var tilbage i rummet. Nannette lå som den mest artige lille slavinde med ansigtet ned i gulvet. ”Sæt dig op!” befalede Madame. Nannette adlød Madames befaling og sad nu i knæliggende stilling med bagdelen pænt imod sine hæle og med øjnene rettet imod gulvet. 
   
 ”Har du lyttet ved døren?” spurgte Madame. Det var et skud i blinde. Men Madame kendte piger. Så det var en fuldtræffer. 
   
 ”Ja, Madame!” svarede Nannette. Nu var det om at krybe. Hun turde ikke andet. Hendes svar tog Madame næsten som noget naturligt. I bund og grund kunne hun godt lide Nannette. Og Nannette elskede sin Madame. De to piger gav hinanden et lille spillerum, som ingen anden slavinde havde. 
   
 ”De skal ride træhest for Madame!” fortsatte Nannette. ”De skal forenes med en træhest ved deres køn! Hver pige skal være en Kentaur!” Madame svarede ikke. 
   
 Så var det, at Nannette tog mod til sig og rakte sin pegefinger i vejret som en artig skolepige. ”Hvad har du at sige?” spurgte Madame. Det gav slavinden Nannette lov til at tale: ”Hvor bliver de piger af, der ikke længere kan ride træhest, fordi de er ødelagte i skødet? Og deres kvindelige former pisket til ukendelighed? Man møder dem aldrig siden? 
   
 ”De bliver solgt!” svarede Madame. ”Der er altid en eller anden sort høvding i Afrika, der ønsker sig en hvid slavinde som symbol på sin magt! Der er sorte markeder i Afrika, hvor de bliver solgt på auktion! Så forsvinder de, uden at vi ved mere. 
   
 Nannette vidste, at Madame i Det Sorte Univers havde sine forbindelser. Uden tvivl kunne det godt være sandt, hvad Madame sagde. Men var det? Det var utroligt, om det var sandt! 
   
 Det fandt Nannette ikke ud af. Nannette ønskede at tro, det ikke var sandt. Hun ønskede aldrig at komme væk fra sin Madame. Og hvad en pige tror på. Det vil altid være sandheden for hende - - -  
 ]]></description><pubDate>Sun, 17 Oct 2010 19:29:59 +0200</pubDate><category>noveller</category></item><item><title>mest lukkede sadomasochistiske kreds</title><link>http://iloapp.red-door.dk/blog/noveller?Home&amp;post=12</link><description><![CDATA[  Det gik op for Nannette, at man i de mest lukkede sadomasochistiske kredse endnu levede i kolonitiden, hvor vi i urskovene hentede slaver til eget brug. Mænd såvel som kvinder. Drenge såvel som piger. Den hvide mand kendte ingen grænser. 
 Sammenstuvede som én stor bunke i bunden af store sejlskibe blev de splitternøgne transporteret over Atlanterhavet til brug i den såkaldte ”Nye Verden”. Rejsen med sejl kunne vare i op imod en måned. Alt efter vindforholdene. På den tid var alle pigerne voldtaget igen og igen og gjort gravide, hvilket kun forøgede fortjenesten. Man anså dem for dyr og ikke spor andet. Man lod det mandlige køn more sig med pigerne alt det, de ville. De hørte ikke til den civiliserede verden og faldt slet ikke ind under kristendommen. De var dyr fra urskovene og skulle vedblive med at være dyr. Vi aner ikke, hvad vi dengang i virkeligheden gjorde med det afrikanske folk. Men selvfølgelig kom de fra urskovene. 
 Kommet i land blev de solgt på offentlige auktioner. Splitternøgne blev de udstillet for alle og enhver, der ville byde på dem. Mænd såvel som kvinder. Drenge såvel som piger. Gravide piger, og det var de alle sammen, var særlig værdifulde. Afkommet kunne bruges til avl. 
 Det er her, flodhestepisken kommer ind i billedet. Den var nøglen, der kunne styre det hele. Den var simpelthen frygtelig. Og en sådan pisk har Madame hængende på sin væg. Det har givet Nannette stof til eftertanke. 
 Familier blev splittet. Fædre, mødre eller børn blev solgt hver for sig. Den hvide mand havde ingen skrupler, når det gjaldt sorte slaver. Flodhestepisken skulle nok ordne det. Selv sorte mødre måtte lydigt selv aflevere deres nyvaskede, unge døtre til farmens ejer om aftenen, så han kunne bruge dem, til hvad han ville. Havde han selskab kunne de gå hele turen rundt, før de næste morgen kunne hentes igen totalt ødelagte i deres skød. 
 En mor kunne trygle hendes ejer om bare at tage en lille smule hensyn til sin ganske unge datter. Måske var hun ikke engang fyldt ti år endnu. Det gav blot moderen ti slag af den frygtelige pisk, lænket op, som hun blev. Ejeren havde den fulde ret over al sin ejendom. Også efter loven! 
 Det er denne mentalitet fra middelalderen, der går igen i de mest lukkede sadomasochistiske kredse. Der er ikke mange af dem. Men de findes, for der er endnu i vore dage piger, der seksuelt kan lide at blive behandlet, ganske som negerpiger blev det i kolonitiden. Total underkastelse. Nannette har de samme kønslige drifter i sit underliv og bliver seksuelt ophidset bare ved at skrive dette. Derfor kan hun skrive det, for hun kender det fra sig selv og kan ind imellem være næsten misundelig på de slavepiger, der levede på den tid. 
 ]]></description><pubDate>Sun, 17 Oct 2010 19:28:22 +0200</pubDate><category>noveller</category></item><item><title>vildt perverse ridt </title><link>http://iloapp.red-door.dk/blog/noveller?Home&amp;post=11</link><description><![CDATA[  Nannette havde hørt om de vildt perverse ridt af nøgne piger på træheste, der blev praktiseret i lukkede loger af sadomasochister til seksuel fornøjelse specielt for sadister, der kunne fryde sig over at piske nøgne piger til udmattende ridt, hvori de måtte give alt, hvad de havde i sig. Og man satte penge på dem og vandt formuer på dem ganske som på galopbanen. Nannette havde oplevet noget af det, men var gået fra det. 
   
 Nannette var blevet våd imellem benene af liderlighed. Hun ville ønske, hun var en af pigerne. Nu lå hun nøgen på gulvet. Madame havde forladt rummet, men tankerne havde ikke forladt Nannette. Madame havde bestilt træheste i Tyskland magen til de tyske. Men hvor langt ville Madame gå? I og for sig kunne de jo godt bruges bare som strafferedskaber. Uvillige eller ulydige slavinder kunne sidde på dem timer, men så heller ikke mere. Og intet ridt, hvor underlivet skulle bruges til at sætte hesten i gang, som kunne rive alt op, som en pige havde imellem benene. 
   
 Nannette tænkte på, om Madame virkelig nu ville til at tjene formuer på sine slavinder, som det skete uden for landets grænser? Men hvor blev pigerne af, når de havde fået ødelagt alt, hvad der var dejligt ved en pige? Selv deres bryster var ødelagt ved vanvittige piskeslag eller på andre liderlige måder, der kunne drive en pige til vanvid. Ingen ville vel have sådan en pige senere. Men man hørte aldrig noget til dem? Hvor blev de af? 
   
 Ville Madame virkelig gå så langt som til at ødelægge sine slavinder for penge. De var kønne mange af dem og blev lånt ud til dominerende mænd. Men det skete under Madames kontrol. På en måde var Madame sød nok ved dem. De blev ikke udsat for mere, end de kunne klare. 
   
 Men det her med hestene var noget helt nyt.. Pigerne skulle laves om til Kentaurer, halvt pige og halvt træhest i ét og samme væsen. Uadskilleligt sammenføjet ved pigens kønsdele, der aldrig ville kunne bruges igen, flængede som de blev. Forbilledet lå i den oldgræske kultur. 
   
 Slår man op i et leksikon, eller går man ind på skærmen, ser man, at en Kentaur er et liderligt væsen. Halvt pige. Halvt hest. Det var symbolsk. Hesten stod med sine enorme kønsdele for hele liderligheden, som således i fantasien blev tillagt en pige. Det var dette forbillede, man nu tog op i de sadomasochistiske kredse rundt om i absolut lukkede loger. Det var et orgie for sadister, der så på og jublede, ikke mindst når en pige fik gennemtævet sine bryster for at drive hende videre frem imod målstregen til glæde for vinderne af en kæmpe pulje. Ikke de mindste hensyn kunne der tages her. Flere onanerede i smug, når pigerne skreg af smerter og segnede i træthed og blev drevet videre igen og igen, indtil kun en enkelt var tilbage fuldkommen udtømt for alle kræfter. 
   
 Hvor langt ville Madame gå med sine træheste? Nannette var ikke sikker. Nannette vidste, at Madame i kælderen havde to udvalgte slavinder i dressur. Hvad skulle de bruges til? Et sammenfald med træhestene var nærliggende. Og det, at Nannette også skulle ride for Madame. Nannettes hjerte bankede voldsomt. Det var ved at blive for meget. Nannette kunne høre pigerne hyle af smerter og trygle om nåde, når de fik pisk igen og igen. Det var tydeligt, pigerne skulle trænes op til noget helt specielt, for så voldsomt have Nannette aldrig hørt det før. 
 ]]></description><pubDate>Sun, 17 Oct 2010 19:26:47 +0200</pubDate><category>noveller</category></item><item><title>mere om Nannette</title><link>http://iloapp.red-door.dk/blog/noveller?Home&amp;post=10</link><description><![CDATA[   Mere om Nannette.  
     
 Nu havde Nannette det i virkeligheden ganske godt med sin Madame. Der var andre slavinder, der blev kørt meget mere hårdt. Nannette havde sin egen lejlighed, en ganske dejlig lejlighed med sollys fra alle kanter, fint køkken, og alt hvad man ellers kan begære. Nannette kunne ikke havde det bedre i det materielle. Og hun havde penge nok til at gå ud. Og hun havde en smuk veninde og en vennekreds, mange misundte hende. Drenge og piger i blandet flok. Hvad ville Nannette egentlig mere? Madame! Nannettes kønsliv ville noget andet end disse goder. 
 I mellemtiden har Nannette opdaget, at det ikke kun er syd for grænsen, der findes to måder at være slavinde på. Nannette vidste ikke, at det også fandtes her i landet om end i meget lille udstrækning, da det ligger tæt på en overtrædelse af loven. Madame vidste det godt. Men har aldrig sagt noget. Det noget, der praktiseres i meget lukkede sadomasochistiske kredse, men aldrig omtales. Nannette har det fra Tyskland. 
 Den ene måde at være slavinde på kaldes ”Den Kultiverede”. Det er den, Nannette nyder godt af. Hun kan tilkaldes af Madame på ethvert tidspunkt, og har hun andet for, skal det straks lægges på hylden, så hun kan efterkomme Madames befaling. Ind imellem tilstås der hende så en vis frihed til at leve livet, som hun selv vil, men det sker kun på Madames nåde. Hun kan lænkes og holdes indespærret, så længe Madame vil det, om hun overtræder sin frihed. Har hun gæster, må de hurtigst smides ud, om det så er hendes hjerteveninde. Nannette ejer ikke sig selv. Hun er Madames ejendom. 
 Så er der den anden måde, som de omtalte piger bliver udsat for. Det kaldes ”Den Barske”. De må ingenting og skal spørge om lov til alt fra det mindste til det største. De må ikke engang have penge selv eller konto i banken. Deres penge går direkte ind på Madames egen konto. Alt skal de således bede Madame om. Fra det mindste til det største. De er virkelige slavinder. 
 Det er lige før Nannette, selv som slavinde, føler sig helt privilegeret med sine egne penge på sin egen bankkonto, og alt det hun har og kan. Men hun elsker at have en virkelig Domina over sig, og det har hun i Madame ll, der til en vis grad godt kan lide hende og har fået hende opdraget pænt. 
 Hvor har Nannette så alt dette fra, kunne man spørge. Det har hun fra det store udland, som meget af det andet, hun har skrevet. Men der er også spor af det på Madames hjemmesider, uden at man må lægge mere i det, end der er: 
   AFRIKANSK SLAVE/PISK MED TYRE-FLODHESTE-PISK  
 ]]></description><pubDate>Sun, 17 Oct 2010 19:25:33 +0200</pubDate><category>noveller</category></item><item><title>Nannette skriver 2</title><link>http://iloapp.red-door.dk/blog/noveller?Home&amp;post=9</link><description><![CDATA[  Intet fornuftigt menneske kan undgå at indse, at Nannette var blevet dybt forelsket i sin Herskerinde. Det seksuelle forhold var trådt lidt i baggrunden.   Det var langt dybere følelser, der nu foldede sig ud. Ingen kan heller undgå at indse, at Madame ved at lade Nannette slikke sine sko fra gaden under sålerne, havde sat sin slavetøs på plads på en så intelligent måde, at ingen anden næppe kunne have gjort det bedre. Madame havde fint fornemmet situationen og havde givet sin slavetøs et svar, også hun var for intelligent til at misforstå. For Nannette lå hele verden derfor i grus. 
 Nannettes tanker gik på langfart. Hun var erfaren og kendte alt til sadomasochisme i hele Europa. Selv lukkede cirkler havde hun være inde i med deres lænker, kæder og piske og alt det der. Der havde været søde ting imellem. Det måtte Nannette indrømme. Men der havde også været de mest forfærdelige. Ikke mindst det sidste, hvor smukke piger blev tævet med opfindsomme piske til at ride træhest til udmattelse, for at man kunne sætte penge på dem og tjene formuer, om de kunne holde ud til det sidste. Nannette var gået igen. Hun kunne ikke holde det ud, selvom hun blev liderlig af det. Det var at gå langt over stregen. Men det foregik i lukkede loger. 
 Madame vidste det også! Hun havde selv haft piger til at ride træhest, indtil deres skød var ødelagt. Ser man på Internettet, ser man, at dette indslag med at ride træhest over en skarp kant også findes på Madames hjemmesider med et par enkle ord til perverse piger. 
 Madame LL står ikke tilbage for nogen anden herskerinde i hele Europa, for ikke at sige i hele Verden. Madame LL kunne være Gudinden for hele den sadomasochistiske verden og bliver med sikkerhed også tilbedt som sådan. Der er intet, i Det Sorte Univers, der overgår Madame LL. Det havde Nannette lige fået at føle. For hvad nu, om Madame på en gåtur i parken ufrivillige var kommet til at træde en stor hundelort op i svangen på sin sko? Bare som en tænkt tanke? Skulle Nannette så også have ædt den? For Madame LL havde det været en selvfølgelighed, at Nannette havde gjort det! Mere regnede Madame LL ikke sine slaver eller slavepiger for! Og hvor kunne Nannette lide sin Madame for denne indstilling. Den passede lige til Nannettes egne masochistiske seksuelle drifter. Hun ville have foragtet Madame, om Madame ikke netop lige var højdepunktet af alt. For en pige med Nannettes drifter var Madame simpelthen vidunderlig. Nannette kunne slet ikke tænke sig noget mere dejligt seksuelt. Men det havde intet med Nannettes kærlighed til sin herskerinde at gøre. Madame var en yderst tiltrækkende ung kvinde, der må have haft et hav af tilbedere. Det var den side af Madame, Nannette også var faldet for. Nannette var blevet virkelig forelsket. Og afvist  
 ]]></description><pubDate>Sun, 17 Oct 2010 19:24:32 +0200</pubDate><category>noveller</category></item><item><title>Nannette skriver  1</title><link>http://iloapp.red-door.dk/blog/noveller?Home&amp;post=8</link><description><![CDATA[  Nannette vil her berette om noget helt usædvanligt, men komplet liderligt, hun har oplevet syd for den danske grænse, men som aldrig har fundet sted herhjemme. Imidlertid er Madame LL blevet interesseret i det, efter at have hørt Nannettes beretning. Måske er andre også interesserede i det, men det er specielt for fødte sadister, der er helt ligeglade med at tæve slavinder ud over alle grænser. Nannette er masochist, hvorfor det gjorde et særligt indtryk på hende at opleve denne scene. Hvor ville hun gerne have været i disse slavinders sted. Det må være vidunderligt at lade sig tæve næsten ihjel til fordel for sin ejer og herskerinde. Hvor ville Nannette gerne det. Nannette ville ofre sig totalt for Madame LL., som hun sætter over alt i verden. Madame LL er hele livet for Nannette. 

 Det var inde i en hemmelig loge i Det Sorte Univers. Langt inde. Dybt inde, hvor slavinder virkelig var slavinder, der kun var kød, der kunne bruges til alt. Tæves til det ukendelige. De var ikke mennesker. Slavinderne i det miljø var kun dyrekød, der kunne bruges til det mest perverse. Men de havde som masochister selv drifterne til det og kunne lide det. De elskede at være slavinder for de mest krævende Mastere og var endog stolte over at tilhøre den største og mest krævende Master af alle. De kunne endda prale over for hinanden. 

 Det var logeaften for sadisterne. Vi kender alle træheste fra legetøjsbutikkerne, som børn kan ride på. Der er vanger under, så de rigtigt kan gynge på dem, om de bruger underlivet på den rette måde, så de rigtigt kan sætte dem i gang, som red de virkeligt. 

 Disse træheste var imidlertid anderledes. De var væsentlig større, helt op til næsten mandsstørrelse med hoveder, der grangiveligt mindede om ægte heste. De nøgne piger blev befalet til at kæle med hestenes hoveder og bede dem om et ridt, der kunne overgå alt. Pigerne slikkede dem om mulen for at få hesten til at gøre alt, hvad den kunne for et fuldkomment ridt, der kunne vare i timer. 

 De nøgne slavepigers herskere eller herskerinder stod bagved og betragtede dem og blev stærkt seksuelt ophidsede af synet. Det gled over i det perverse, for i virkeligheden var det et væddemål imellem sadister på tusinder af kroner om hvem, der kunne drive sin pige længst. 

 Træhestene var ikke almindelige træheste, som vi kender dem, børn kan ride på. De var i overstørrelse, men de var ikke til at sidde på. Siderne på hesten mødtes i en overkant, der var knivskarp, og kunne skære ethvert skød i stykker. Det var disse træheste, pigerne blev sat op på. Deres fjams ville således aldrig kunne overleve dette ridt. 

 Måske kunne pigerne for korte øjeblikke lette bagdelen fra træhestens knivskarpe overkant ved at klemme knæene sammen om hestens glatte sider, men det havde man taget højde for. Var pigen sat på hestens skarpe ryg, blev hendes skamlæber sømmet fast til hesten ryg. Hun ville aldrig ved at klemme knæene sammen om hestens sider kunne hæve sig det mindste fra den skarpe kant. Hun kunne kun blive siddende ganske roligt for at mærke hestens skarpe ryg i sit mellemkød. 

 Så langt, så godt. 
 ]]></description><pubDate>Sun, 17 Oct 2010 19:22:48 +0200</pubDate><category>noveller</category></item></channel>
</rss>
